En klistret følelse

Følelsen af at være skuffet rammer én i ansigtet som en kold klud på en grå snevejrsdag. Snefnugene fyger om hovedet på én og kluden strammes til om ansigtet og efterlader en kold, våd og fugtig følelse, i det man febrilsk prøver, at flå den af. Men følelsen bliver der. På den ene eller den anden måde prøver man at få den til at forsvinde. Med undskyldninger; ikke for sig selv, men for andre. Med had; "Det er de også selv uden om. I'm better off without." Og sådan fortsætter spiralen af følelser skabt af ligegyldigheder i en ligegyldig verden. For hvad betyder det om liv ændres, venskaber mistes eller oprettes? Vi lever stadig videre gør vi ikke? Nogle ting kan ændres. Andre burde ikke ændres. Andre burde kæmpes for! Hvornår beslutter man så, hvornår, og ikke mindst hvordan, der skal gribes ind?